Den Indbildt Syge

Molières forrygende komedie under åben himmel

Velkommen til sommeren 2025 i haven bag Odd Fellow Palæet og til en af de store klassikere fra verdensdramatikken; Molières forrygende komedie, Den Indbildt Syge.

Rigmanden Monsieur Argan er aldeles besat af sin helbredstilstand. Han er evigt bange for at dø og bilder sig ind, at han er meget, meget syg og omgiver sig derfor med en hær af læger, der mod åben pengepung rundhåndet leverer mængder af medicin, lavementer og mirakelkure.
Helbredsangsten fylder så meget, at Argan slet ikke opdager, at alle omkring ham bedrager, udnytter og latterliggør ham.

Argan vil gifte sin unge datter bort til en ung læge – for så har han sådan én i huset og ved hånden og dermed uhindret adgang til recepter, medikamenter og lægebistand.

Men Angélique, der er smækfyldt med livsappetit og selvstændighedstrang, er forelsket i en anden…

Mellem far og datter står Toinette, den stærke, snarrådige tjenestepige, der bestandigt giver Argan modspil.

Og ingen, - selv ikke Argan - har råderet over kærlighedens veje…

Den Indbildt Syge er en komedie, som på festlig og satirisk vis udstiller den fortærende dødsangst og samtidig hylder livsdriften og kærligheden.


Saml venner og familie, og begynd jeres teateraften med et godt glas vin og en picnic i det fri. Eller kom med, når vi to fredage i august byder på fællesmiddag i palæets koncertsal efter forestillingen.

 

INSTRUKTION & BEARBEJDELSE Charlotte Munksø 
SCENOGRAFI & KOSTUMER Laura Løwe
MEDVIRKENDE Olaf Johannessen, Ann Eleonora Jørgensen, Andrea Øst Birkkjær, Nicolai Jørgensen, Mikkel Arndt, Camilla Lau, Tryggvi Sæberg Björnsson og Steen Stig Lommer 

SPILLESTED:
Odd Fellow Palæets Have
Bredgade 28, 1260 København K

SPILLEPERIODE:
26. juni - 24. august 2025 (dog spilles der ikke i uge 29, 12. – 20. juli)
Tirsdag - fredag kl. 19.00, lørdag & søndag kl. 17.00
OBS: Fredage den 15. & 22. august spilles der kl. 17.00 med mulighed for fællesspisning efter forestillingen.

 

Plakatfoto: Per Morten Abrahamsen

Tilmeld
Nyhedsbrev