Den Gerrige (2023) - Anmeldelser

Gå tilbage

DER SKER NOGET MAGISK PÅ SCENEN

I Grønnegårds Teatrets livlige og liflige version af Molières komedie opstår et af den slags frydefulde teatermomenter, man kan leve længe på...

Karen-Lise Mynster er enestående god [...] Spiller det nogen rolle, at figuren gestaltes af en kvinde? Overhovedet ikke. Bortset fra, at valget af hovedrolleindehaver accentuerer glæden ved bare at se en formidabel skuespiller folde dele af sit talent ud.

I det hele taget får Grønnegårds Teatret alt ud af komedien om pugeren, hvis store fejl er, at han elsker sine skejser højere end alt andet her i verden.

Der er nok at glæde sig over i denne sommers aftapning i Grønnegårds Teatret. Stensikkert tænkt, stensikkert leveret. Uden at give køb på komediens letsind. 

Den er, med andre ord, ikke nærig med noget som helst.

Skrevet af: Jakob Steen Olsen, Berlingske

LATTERMILD OG BIDSK SOMMERUNDERHOLDNING MED KANT

Karen-Lise Mynster er guddommelig i titelrollen og omgives af et komediesprudlende hold i Madeleine Røn Juuls fremragende forløsning af komediens bidske samfundssatire.

...En stjerneparade af spillere, der alle med charmerende lethed og overskud spiller komedie, så tårerne triller af latter.

Den gerrige er på alle måder et perfekt bud på sommerunderholdning med kant. Lattermild og bidsk i samme bid. Komedie ekstravanza!

Skrevet af: Anne Lisberg, iScene

HVILKEN FORMIDABEL PRÆSTATION

Karen-Lise Mynster rabler og raller som gnieren over dem alle. Hun holder hele showet kørende som den gamle velhaverknark Harpagon. En formidabel præstation. Det er opsætningens kup at besætte titelrollen med en kvinde, der med sin mynstermagt forstår at spille mand, så klassikerens tunge dunst af gamle patriarker må lette.

Instruktør Madeleine Røn Juul har godt kendergreb om forviklingskomedien, som hun med et stærkt hold skuespillere har valgt ikke at servere som den rene farce.

Sandt nok, klappet har vi hele vejen igennem. Ikke mindst i den forrygende slutspurt...

Skrevet af: Monna Dithmer, Politiken

VIBRERENDE, VELSPILLET OG VELLYKKET

Vellykket opsætning, der synes at have knækket koden til Molière. Løjerne har fået en klædelig understrøm af alvor, og alle personerne balancerer præcist, hvor de skal, mellem farlighed og sjov. Uden at sætte komikken over styr.

Et forrygende ensemble, der tilfører al den galskab og barokke situationskomik, man kunne drømme om

En livfuld, frisk og ganske ætsende iscenesættelse, der på én gang virker traditionsbevidst og aktuel.

Der er ikke sparet på noget i denne vibrerende, velspillede komedie med behørige stik til tidens - alle tiders - åndløse pengepugeri.

Skrevet af: Kathrine Amann, Kristelig Dagblad

FORTJENER ET KÆMPESTORT PUBLIKUM

Helt og aldeles fremragende sommerkomedie og et pragtfuldt skue i Gøje Rostrups luftige og enkle trappelabyrint, der smukt vokser ud af Odd Fellow Palæet bagside.

Forestillingen galoperer lystigt afsted i Madeleine Røn Juuls præcise instruktion. Castet er som sædvanligt for Grønnegårds Teatret yderst velvalgt i en skøn blanding af gamle kendinge, dugfriske navne, fremtidens stjerner og en superstjerne i spidsen til hovedrollen.

DEN GERRIGE er sommerens bedste bud på en herlig og femstjernet friluftskomedie. Må sommervejret være Grønnegårds Teatret nådig, for de fortjener virkelig at spille for et kæmpestort publikum.

Skrevet af: Knud Overgaard, KOP Kultur

FÆNGSLENDE GODT

Karen-Lise Mynsters grå karakter personificerer grådigheden, egoismen og begærligheden i Molières klassiker, og hendes eminente skuespil i Grønnegårds Teatrets DEN GERRIGE er fængslende godt.

Båret af fantastiske skuespilpræstationer løfter Grønnegårds Teatrets forestilling sig op på allerøverste hylde af klassikerfortolkninger. 

Skrevet af: Casper Koeller, Sceneblog

EN PERFEKT TEATERAFTEN

En af de bedste forestillinger, jeg har set i mange år i det skønne udendørsteater. 

Scoopet i år er, at Karen-Lise Mynster har taget rollen som den gamle mandlige gnier, Harpagon, på sig. Det er lykkedes intet mindre end mirakuløst godt i Madeleine Røn Juuls begavede iscenesættelse og bearbejdelse. 

Simpelthen en perfekt teateraften... og en ren nydelse at opleve et så velspillende hold.

Skynd dig i Grønnegårds Teatret, hvis du vil opleve klassisk teater i dansk verdensklasse. 

Skrevet af: Per Lundsgaard (XQ28)

MAN MORER SIG!

Man bliver sjældent skuffet når man går i GRØNNEGÅRDS TEATRET. Faktisk kan jeg kun huske, at vejret kan være en skuffelse. Vores københavnske open-air teater har nu til huse i Odd Fellow Palæets Have og aftenens premiere på Molières DEN GERRIGE, var bestemt ingen skuffelse.

Den 400 år gamle komedie holder stadig vand. Og som jeg så ofte har rost GRØNNEGÅRDS TEATRET for, formidler de det gamle plot i nutidige toner, der kan forstås af alle.

Morskaben er i top [...] Nyt pensum er tænkt ind i det forrygende stykke. Man morer sig!

Oplev Karen-Lise Mynsters enorme energiudladninger i sit livs rolle [...] Dette er intet mindre end imponerende. Hvilken en overlegen bedrift!

 

Skrevet af: Jesper Hillerstrøm, Kulturinformation

SUVERÆN KAREN-LISE MYNSTER

Grønnegårds Teatret er atter tilbage i haven bag det prægtige Odd Fellow Palæ i Bredgade, og diverterer denne gang med en af Molières vittigste komedier, nemlig DEN GERRIGE, som er velsignet med en fuldstændig suveræn Karen-Lise Mynster i titelrollen. Hun folder hele sit enorme komiske talent ud i en af verdenskomikkens pragtroller og resultatet er ganske overdådigt.

Festlig og farverig teateroplevelse.

Skrevet af: Michael Søby, CPH Culture

HERLIG SOMMERUNDERHOLDNING

Karen-Lise Mynster er skæppeskøn som den plagede fedtsyl i Moliéres Den Gerrige, der ikke sparer på latteren i Odd Fellow Palæets have.

Herlig sommerunderholdning i sikre hænder hos Grønnegårds Teatret, der endnu en gang demonstrerer, hvordan klassisk komedie skal skæres.

Et veloplagt cast med Karen-Lise Mynster i titelrollen, flankeret af bl.a. den altid herlige Tina Gylling Mortensen, holder komediegryden i kog fra start til slut. En tempofyldt affære, der serveres med charme og overskud og er lige til at blive i godt humør af.

Skrevet af: Jens Winther, DetSkuDuSe

NØJ, HVOR ER DET SJOVT

Vi kender alle typen, der er nærig med sine penge, for det er aldrig gået af mode. På det grundlag er ’Den Gerrige’ bestemt ikke forældet, men det er i virkeligheden i den overgjorte humor, at den sande skat ligger gemt. Knap 400 år gammel forestilling eller ej – nøj, hvor er det stadig sjovt.

... Hvor er det vellykket. Ikke mindst grundet Karen-Lise Mynsters fuldstændige formidable portrætting af Harpagon, som alle fortjener at se under den danske, åbne sommerhimmel.

Skrevet af: Kira Bach Pedersen, Scenekanten

FORMIDABEL OG ELEGANT FORESTILLING

”Den Gerrige” er klassisk Grønnegårds Teatret med stor skuespilkunst og en god energi – og tak for det. Og når det så tilmed serveres så levende og vibrerende, ja så kan man kun være i højt humør.

En formidabel og elegant forestilling.

Skrevet af: Dorte Thorsen, Danmarksbloggen

RAMMER PLET

Karen-Lise Mynster er usigeligt morsom, og aldeles modbydelig på den mest elskelige facon.

Madeleine Røn Juuls opsætning rammer plet.

Forestillingen er uhyre vellykket i Gøje Rostrups labyrintiske trappescenografi og flotte kostumering.

Skrevet af: Morten Buckhøj

VIDUNDERLIG HELHJERTET HYLDEST

En forrygende morsom fortolkning af Molières legendariske nærigrøv med suveræne Karen-Lise Mynsters originale gnier.

Madeleine Røn Juuls instruktion er en vidunderlig helhjertet hyldest til Karen-Lise Mynsters ekstreme karisma og hendes ubesværede evne til at skabe en original figur.

Et forfriskende og morsomt bud på en komediefortolkning, der tør dyrke den store skuespiller.

 

(Information uddeler ikke stjerner i sine anmeldelser)

Skrevet af: Anne Middelboe, Informaton

TEATER NÅR DET ER BEDST

I scenerne, hvor Karen-Lise Mynster og Tina Gylling Mortensen er sammen, fyldes scenen af deres stærke spil, og vi kan som publikum ikke ønske os bedre selskab. Det er teater, når det er bedst. 

Vi ler og ler, mens hovedpersonen klager sin nød højere og højere. Hvor er det grotesk. Men sådan er livet. Vi lider og vi ler. Komedie og tragedie er tæt forbundet, og kan opleves med fynd og klem på Grønnegårds Teatret under en fri og åben himmel i Bredgade - og det er det hele værd.

 

(msvennevig.blogspot uddeler ikke stjerner i sine anmeldelser)

Skrevet af: Michael Svennevig, msvennevig.blogspot

FORRYGEDE SKUESPIL

Det hele taler skuespillerne til ære, at vi kan grine ad en 350 år gammel farce. Det er forrygende skuespil. Især finalen gakker fuldstændig ud, hvor det er værd at fremhæve Tina Gylling Mortensens simultantolkning fra italiensk. Vi nærmer os den absurde humor.

'Den Gerrige' er ikke nærig med humoren.

 

(POV International uddeler ikke stjerner i sine anmeldelser)

Skrevet af: Steen Blendstrup, POV International

ET UVENTET GEMYT

Sammen med instruktøren, Madeleine Røn Juul, har Karen-Lise Mynster fremelsket et helt uventet gemyt i den fornærede mand. Hendes Harpagon ejer i grunden en troskyldighed, der får ham til at smile optimistisk uden ringeste grund, mens hans akavede patriarkalske fantasier udfolder sig. Alle er jo hans modstandere, men ingen faldgruber ænser han. Med smuttende bedrevidende øjne går denne stakkel sin undergang i møde. I Odd Fellow Palæets forblæste have, med glubske mågeskrig oppe i det forræderiske sommervejr, kunne hele herligheden af pengesedler godt hvirvle bort under det friske sluttableau. Alle er indfanget af scenograf og kostumier Gøje Rostrups hamsterhjul af et trappearrangement. Her har høj som lav bare at underkaste sig Molières hastværk med at få intrigen til at gå amok.

(Weekendavisen uddeler ikke stjerner i sine anmeldelser)

 

Skrevet af: Peter Johannes Erichsen, Weekendavisen

Tilmeld
Nyhedsbrev