Tribadernes nat
Vi er på Dagmarteatret i København i marts 1889, hvor prøverne på skuespillet ”Den stærkeste” af August Strindberg skal til at begynde. Strindbergs hustru Siri von Essen skal spille en af de to kvinder i stykket, den anden rolle spilles af hendes nære veninde Marie David.
Strindberg er på fallittens rand, han er frosset ud af Sverige, og fattig og fortvivlet prøver han nu lykken i Danmark. Ægteskabet med Siri von Essen er i opløsning, og deres opgør er bittert og præget af desillusion og afmagt.
Tribadernes Nat er et potent drama om en skrøbelig og genial kunstners kaotiske liv og en barsk og ætsende morsom forestilling om køn, seksualitet og kærlighed.
NB! Da der ind imellem kan være ganske køligt og til tider blæsende i Odd Fellow Palæets Have tilrådes det, man klæder sig på efter dette.
Medvirkende:
Lars Mikkelsen, Ann Eleonora Jørgensen, Marie Bach Hansen, Kenneth M. Christensen
Iscenesættelse:
Thomas Bendixen
Scenografi:
Steffen Aarfing Oversættelse: Henning Ipsen
Forestillingen varer 1 time og 30 minutter og spiller uden pause.