Jean de France (2021) - Pressen skrev

Gå tilbage

Pressen skrev

Grønnegårds Teatrets opsætning af komedien Jean de France er en af de bedste og vildeste i årtier [...] epokegørende og super velspillet. Opsætningen er kort sagt et scoop, der giver Holberg og alle os andre bagkant lige til stregen.

Nicolai Jørgensen er vidunderlig i rollen som Jean og hold godt øje med ham. Den unge ny skuespiller har absolut et kæmpe potentiale. Tom Jensen er fantastisk og meget uhyggelig i rollen som Jantelovs-forsvareren Jeronimus, her flankeret af en skøn Tina Gylling Mortensen som Magdelone og en forrygende Benjamin Kitter i rollen som hendes underkuede ægtemand. Desuden medvirker Rosalinde Mynster, Jens Frederik Sætter-Lassen, Carla Eleonora Feigenberg, Jens Gotthelf og Aske Hass Thorsen, der alle uden undtagelse, i den grad leverer varen. Læg dertil Karin Betz vellykkede scenografi og kostumer.

Denne Jean de France er en af de mest fornyende, forrygende og seværdige opsætninger af Holberg, jeg har set i årtier.

Skrevet af: Lars Wallenberg, Børsen 9.7.21

Jean de France i Grønnegårds Teatret er en sprudlende succes med Nicolai Jørgensen for fuld og formidabel udblæsning som Jean. Instruktør Charlotte Munksø har knækket koden til Holberg [...] og har indgydt alle en åbenlys spilleglæde, der lyser ud af hver eneste medvirkende. Hvis man ikke allerede vidste, at Nicolai Jørgensen er fremtidens mand i dansk teater, så ved man det nu.

Skrevet af: Jakob Steen Olsen, Berlingske 2.7.21

Sprælsk Holberg-komedie med Nicolai Jørgensen som ustyrlig festbombe. Så såre han gør sin entré som den hjemvendte søn, der har transformeret sig til fransk modedyr, så er det party time. [...] Forestillingen er Grønnegård classic, velspillet sommerteater med saft og kraft!

Skrevet af: Monna Dithmer, Politiken 5.7.21

Grønnegårds Teatret byder på flamboyant, fandenivoldsk underholdning i sommernatten. Holbergs Jean de France viser sig atter slidstærk og vedkommende med en stærkt spillende Nicolai Jørgensen i front. Forestillingen løfter de historiske rødder med ind i samtiden med sin rytmiske tekst og flamboyant fysisk spillestil, der ikke kan andet end forføre.

Skrevet af: Anne Lisberg, iScene 1.7.21

Det boblende veloplagte skuespillerhold gør teksten levende og relevant iført Karin Betz' overdådige kostumer. Vidunderlig velspillet komedie, som vil forsøde sommeren - næsten uanset vejrudsigten. Man glemmer simpelthen regndråberne, når underholdningen er på så højt niveau anført af den sublime Nicolai Jørgensen.

Skrevet af: Michael Søby, CPHCulture 1.7.21

Musikalsk, underholdende og kanon velspillet Jean de France. Alle roller er besat med skuespillere, der også kunne klare at spille hovedroller eller plejer at stå forrest på scenen - alle er i næreværende og i musikalsk aktion hele tiden. Den bevidste og vedholdende musikalitet og skuespillernes engagement skaber forestillingens fælles tone og hurtige rytme. Det er lykkeligt, når alt føjer sig.

Jean de France på Grønnegårds Teatret er sjov, smuk og en værdig forløber for næste års fejring (af 300 årets for dansk teater, red.), og bliver måske slet ikke overgået.

Skrevet af: Ulla Strømberg, Kulturkupéen 1.7.21

Umuligt ikke at blive i godt humør. Vidunderligt fysisk teater. Det er fortsat en prægtig idé at spille teater under åben himmel i en skjult have midt i København. Og skuespillernes glæde ved at kunne gøre det igen, smitter ud over scenekanten.

Skrevet af: Steen Blendstrup, POV. International 2.7.21

Holbergs måske sjoveste komedie henrykker i en boblende sjov opsætning på Grønnegårds Teatret. Det er herligt at være tilbage og opleve skøn klassikerkunst under åben himmel. Der er forrygende spil hele vejen rundt i en endnu mere forrygende iscenesættelse af Charlotte Munksø.

En luksuriøs morskabsaften i byens bedste udendørsteater, der fortjener masser af publikum

Skrevet af: Per Lundsgaard, XQ28 2.7.21

Præcis ligeså vedkommende og aktuelt satirisk som dengang det blev skrevet, og spillet som i Grønnegårds Teatrets sprudlende, karikerede og vildt underholdende opsætning, er det bare en fornøjelse.

Smådryp på premiereaftenen syntes ikke at påvirke spilleglæden hos det ødselt gode skuespillerhold. Nicolai Jørgensen stråler i titelrollen [...] man imponeres over hans komiske talent. Her folder han det ud i fuldt flor og for fuld udblæsning med bund og sjæl i komikken. Han er pragtfuld.

Jean de France er en sand fornøjelse, der fortjener at spille for fyldte publikumsrækker hele sommeren.

Skrevet af: Morten Buckhøj, mortenbuchoj.dk 1.7.21

Endnu engang sætter Grønnegårds Teatret et stykke klassisk scenekunst på det danske teaterlandkort, og jeg tør love, at man ikke går forgæves, hvis man køber billet til årets sommerforestilling.

Det er længe siden, jeg har grinet så meget som på denne aften.

Skrevet af: Henriette Devantier, Ungt Teaterblod 2.7.21

Latteren runger kontinuerligt i Odd Fellow Palæets have [...] Jean de France er topaktuel i Charlotte Munksøs fremragende iscenesættelse, hvor nutidens angst for det nye og fremmede hudflettes af 1700-tallets satire. Forestillingen får sommerens varmeste recommandation.

Skrevet af: Knud Overgaard, KOP Kultur 5.7.21

Tina Gylling Mortensen er skøn som Jeans forblændede mor Magdelone, og samspillet med både Nicolai Jørgensen og Benjamin Kitter er fantastisk morsomt [...] Det er dejligt at se Rosalinde Mynster og  Andreas Jebro pingponge sammen på scenen, og de formår ikke kun at charmere sig ind hos hinanden, men også hos publikum. 

Karin Betz’ kostumer er en dejlig blanding af gammeldags overdådighed og mere moderne påfund [...] Det underbygger forestillingens tema med clash og kulturmøder rigtig fint, og giver karaktererne lidt ekstra kant at spille på.

En tur i Grønnegårds Teatret klart anbefales denne sommer.

Skrevet af: Carina Blangsbøll, Scenekanten 3.7.21

Morsom og moderne komedie [...] Vi sidder i Odd Fellow Palæets Have, og mærker kæberne krampe af det konstante smil på læben. Det skyldes Jørgensens hovedrolle, men også i høj grad Tom Jensens statelige og stærkt konservative Jeronimus, samt Rosalinde Mynsters kløgtige tjenestepige og intrigemager Marthe.

Desuden morer vi os over Holbergs vidunderlige komedie, der stadig 299 år senere er aldeles genkendelig og relevant for os. En nænsom opdatering af manuskriptet får i kombination med den franske popmusik i iscenesættelsen Jean de France til at ligne en moderne farce.

Skrevet af: Morten Hede, Jyllandsposten 2.7.21

Sprudlende modernisering af Holbergs mesterkomedie med et velpillende ensemble i en forrygende forestilling.

Nicolai Jørgensen er ikke bare et komisk kæmpetalent, der med enestående kropsbeherskelse og overlegen timing fremkalder kaskader af latterbrøl, han tilføjer også rollen en skrøbelig afmagt, en smerte, der gør den franske klovn til et menneske.

Skrevet af: Kathrine Maria Amann, Kristeligt Dagblad 10.7.21

Grønnegårds Teatret byder på en bragende morsom Jean de France. Charlotte Munksø har skabt en iscenesættelse, hvor skuespillernes kroppe udtrykker deres replikker, allerede inden de åbner munden. Det er virkelig komediekunst. Folkelig og raffineret på samme tid. 

Hvorfor tage helt til Paris, når man bare kan gå i Grønnegårds Teatret?

Skrevet af: Anne Middelboe Christensen, Information 8.7.21

Giver både turister og ærkekøbenhavnere en oplevelse for livet. Holberg rykker op i Molière-niveau med den formidabelt balancerede og facetrige forestilling, som instruktøren Charlotte Munksø og scenografen Karin Betz har stablet på benene med perfekt udvalgte skuespillere. 

Vi morer os hele vejen.

Skrevet af: Peter Johannes Erichsen, Weekendavisen 9.7.21

Tilmeld
Nyhedsbrev