Visen om Sidsel
Det er 1724. København stinker. I rendestenene flyder indholdet af natpotterne. Stemningen er præget af hjemvendte, krigsforstyrrede soldater, løssluppen munterhed og en voksende religiøsitet. Sidsel efterlader sit uægte barn i Thy og flytter til staden som amme. Da hun løber tør for mælk, tager hun livet i egen hånd og forklæder sig som mand. Dette er historien om hendes liv i Hummergaden, ægteskabet med Bodil-Marie Olsdatter og hendes forelskelse i soldaten Ludvig. Borgerne i Nikolaj Kvarter kendte alle Anders Lorentz Radelfart von Thy, der viste sig at være Sidsel. Et kvindemenneske, der klædte sig i bukser, tog en mands frihed og endte i Spindehuset.
Senere kunne alle visen om Sidsel udenad.
Den handlede om længsel og vilje, kærlighed og bedrag.
Medvirkende:
Johanne Louise Schmidt, Peter Christoffersen, Mette K. Madsen, Joen Bille, Michael Moritzen, Annika Johannessen, Jesper Hyldegaard, Christiane Gjellerup Koch og Simon Sears
Iscenesættelse:
Nikoline Werdelin
Scenografi:
Karin Betz
Koregrafi:
Bill Holmberg
Forfatter til visen:
Niels Brunse
Komponist:
Tammi Øst
Forestillingen varer ca. 1 time og 30 minutter og spiller uden pause.