Tidligere forestillinger

Misantopen (2018)

Af Molière

Misantopen

Velkommen til Molières satiriske og skarpe komedie Misantopen

Nicolas Bro er tilbage på scenen i Designmuseum Danmarks smukke have, hvor han sidst var at se i 2010 i hovedrollen i en anden af Molières store komedier, Don Juan. Han spiller overfor Sonja Richter, som hermed har sin debut på Grønnegårds Teatret. For iscenesættelse og scenografi står hhv. Madeleine Røn Juul og Manfred Blaimauer, – det dynamiske makkerpar, der sidst høstede store roser fra anmeldere og publikum for deres opsætning af Molières Fruentimmerskolen i Odd Fellow Palæets Have i 2013.

Om Misantopen: Den strengt moralske Alceste er en del af det gode selskab, men frastødes af sin samtids overfladiskhed og evige fremvisning af egen succes. Han er i gang med et korstog mod den falske, hykleriske og ansvarsløse omgangstone, der hersker. Alceste kræver absolut ærlighed, uanset konsekvenserne. Og så han er forelsket.

Forelsket i Célimène, der er mester i bagtalelse og endeløs flirten; alt det, der er Alceste så inderligt imod. Alceste må vælge mellem kærligheden og sine principper: Hvor meget vil han betale for kærligheden … for sin kompromisløshed?

MEDVIRKENDE: Nicolas Bro, Sonja Richter, Morten Hauch-Fausbøll, Laura Bro, Charlotte Fich, Patrick Baurichter, Jens Frederik Sætter-Lassen, Nicolai Jørgensen og Steen Stig Lommer.

ISCENESÆTTELSE: Madeleine Røn Juul
SCENOGRAFI og KOSTUMER: Manfred Blaimauer
OVERSÆTTELSE: Jesper Kjær

Forestillingen varer 1 time og 40 minutter og spiller uden pause

SPILLESTED:
Designmuseum Danmarks Have
Bredgade 68, 1260 København K

SPILLEPERIODE:
29.juni – 25.august 2018, man – lør kl.19.30.

Haven og pladsen foran palæet er åben for picnic fra to timer før forestillingsstart

Helligtrekongersaften

Medvirkende

Det skriver anmelderne om tidligere forestillinger

 

Få en oplevelse, anmelderne er vilde med!