Et gensyn med den store succes fra 2012, familieforestillingen ”Den Indbildt Syge”, frit efter Molière. Forestillingen er den muntre komedie om Monsieur Argan, der er en håbløs hypokonder, og betaler en masse dyre læger for at behandle sig for alskens sygdomme. Monsieur Argan vil gifte sin datter, Angélique, bort til en ung læge – for så har han sådan én i huset og ved hånden. Men Angélique er forelsket i en anden…. Gudskelov har Monsieur Argan en allestedsnærværende tjenestepige Toinette, og hun skal nok sørge for, at der kommer orden i tingene, og alle får hvad de fortjener!
OBS: Forestillingen spiller på en lille scene bagerst i Designmuseum Danmarks Have. Publikumsrækkerne er lave bænke uden ryglæn. Unummererede pladser.