Maskerade - Pressen skrev

Gå tilbage

Pressen skrev

HOLBERGS 300 ÅR GAMLE KOMEDIE ER FEMSTJERNET UNDERHOLDNING

En særdeles gennemtænkt iscenesættelse af instruktør Charlotte Munksø, der formår at skabe en komedie, der både kommunikerer og underholder. Dette især i kraft af de medvirkendes præstationer, hvor Patrick Baurichter er forestillingens store hit og publikums klare favorit.

Som den gamle Jeronimus er Morten Suurballe skræmmende intens, når han brummer sine replikker ud, mens han bevæger sig langsomt rundt på scenen med sin stok, hvorfra pryglene tilsyneladende ligger lige under overfladen. Og som Leonarda (en kvindelig version af Leonoras far, Leonard) er Anette Støvelbæk herligt vægelsindet, når hun på én gang både er for og imod maskerader.

Mathias Flint er vidunderlig som Arv, når han sidder og lytter opmærksom til Henriks fortællinger, og når han – selvom han er den dummeste og lavest rangerende af rollerne – synes at være den eneste, der begriber virkeligheden. Og som de unge elskende, Leonora og Leander, er Laura Skjoldborg og Lukas Toya herligt patosfyldte og kompromisløse i deres møde med kærligheden.

I det hele taget er Grønnegårds Teatrets opsætning af ”Maskerade” aldeles vellykket på skuespillerfronten, og som opsætning er den konceptstærk, moderne og ganske underholdende.

Skrevet af: Morten Hede, Jyllands-Posten

FORRYGENDE FLOT OPSÆTNING

MASKERADE i Grønnegårds Teatret topper stjernerne under den åbne himmel. Evigt aktuelle Holberg passer perfekt ind i tidsånden (…)

Igen i år forvandles Odd Fellow Palæets have til scene for sublim skuespilkunst. Mange husker succesen fra sidste år med JEAN DE FRANCE (…) I år fortsættes så med MASKERADE.

Sproget er dansk. Og der tales dansk. Hele familien vil kunne fange jokesne i den folkekære komedie. En forrygende flot opsætning, der holder vand og kan forstås af alle.

Skrevet af: Jesper Hillestrøm, Kulturinformation.dk

EN SAND PERLE - SOM NÅR HOLBERG ER BEDST

Her i sommeren 2022 efter et par Corona-somre handler det om længslen efter at more sig. Og dén har Leanders mor Magdelone, der spilles af Christiane Gjellerup Koch med nærmest revyagtig timing og iklædt en meget iøjnefaldende kjole og hat, der fortæller, at ingen af os – uanset alder og andre kendetegn – behøver at tage os selv særlig højtidelige.

Vi bliver lykkeligere af blive sluppet fri – hvis vi kan. Det kniber så for gårdskarlen Arv, der også presses fra flere sider. Han spilles driftssikkert og med flair for komedien af Mathias Flint. Vi møder selvfølgelig også Pernille, som gestaltes med stor troværdighed og intensitet af Camilla Lau. (…) Patrick Baurichter er formidabel og en af stykkets bærende kræfter.

Grønnegårds Teatrets ”Maskerade” er teatrets måske bedste forestilling i årevis – og det siger ret meget. For Grønnegårds Teatret er synonymt med kvalitet – og ”Maskerade” er Holberg spillet, som når Holberg opføres bedst. For så flyder ord, mimik og gestusser sammen, så man oplever den så velkendte historie på ny. Det er en sand perle, som vil stråle i det diadem, der hedder ”Dansk Teater 300 år”.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, Danmarksbloggen

HOLBERG HOLDER STADIG

"Maskerade" formår at understrege sin relevans og tidløshed ved gang på gang at skabe grin og humor. Samtidig er skuespillet i top, med en indlevelse og overdrivelse som passer komedieformatet strålende.

Det geniale ensemble af skuespillere, særligt Patrick Baurichter i rollen som Henrik, Leanders tjener og ven, ydede sekvenser med vanvidstysk og opførte en mindre komedie i 3 sekvenser, som alt sammen blev belønnet med klapsalver af publikum.

Holbergs tidløse provokationer holder stadig næsten 300 år senere. Men det holder primært grundet den gennemarbejdede opsætning, som Grønnegård har leveret.

Skrevet af: Carl Sørensen, Scenekanten.com

100 SKØNNE MINUTTER I HOLBERG-LAND

Selvfølgelig skal de unge ud at danse og more sig! Det er moralen hos den ellers ret konservative Holberg. I hvert fald når hans tekst fortolkes, som instruktøren Charlotte Munksø gør det i sin glade opsætning af Holbergs Maskerade på Grønnegårds Teatret. (…)

At gå på maskerade skildres nærmest som en hed natklub i scenografen Steffen Aarfings sjove, røde telthule, der troner tillokkende på toppen af en trappe i scenografien inde i Odd Fellow Palæets gård. (…)

Marie í Dalis træfsikre kostumer rammer netop dekadencen og udklædningstrangen i sine blændende kostumer med overdådige brokadestoffer i udsøgte balletlyserøde nuancer og med lystige silkebånd.

Maskerade er blevet 100 skønne minutter i Holberg-land – og måske netop den Holberg-forestilling, som vi trænger allermest til lige nu i 2022 efter coronaens isolation og Ukrainekrigens bekymring. Nu skal vi på maskerade – eller i hvert fald på festival – og vi skal i teatret! Maskerade er samtidig en flot fejring af Grønnegårds Teatrets 40-års jubilæum.

 

(Information uddeler ikke stjerner i sine anmeldelser)

Skrevet af: Anne Middelboe, Information

EN DEJLIG FORESTILLING, DER KREDSER OM KÆRLIGHEDEN OG FRIHEDEN

Baurichter er uden tvivl stjernen i Maskerade, og på scenen leverer han en energi så intens, at den smitter af på de andre skuespillere. Han er perfekt i rollen som den kække, holbergske tjener, der bærer komediens handlingsforløb på sine skuldre ved at sætte intrigen i gang. Derudover kan jeg ikke lade være med at grine af Leanders forstokkede far, Jeronimus, hvis karikerede moraliseren Morten Suurballe på morsomste vis indrammer med sit overspillede portræt.

Charlotte Munksø og Marianne Sørensen har i Maskerade fusioneret værket med et lydbillede, der klæder forestillingen med en stemning, lidt som var det en musical. (…)

Grønnegårds Teatrets opsætning af Maskerade er en dejlig forestilling, der kredser om kærligheden, friheden og ikke mindst den ungdommelige trang til et generationsopgør. Længe før nogen postmodernisme forstod Holberg, at vi som mennesker konstant tager masker på, men at maskeraden netop løsner vores teatralske bånd og lader os være dem, vi er, høj som lav, ung som gammel.

 

(Den 4.Væg uddeler ikke stjerner i sine anmeldelser)

Skrevet af: Mikkel Lund, Den 4. væg

MASKERADE tages fra 1724 til 2022

Ud over en Baurichter i hopla som den snu tjener Henrik, er det en stateligt grum Morten Suurballe (…) der rager op blandt det storartede ensemble på scenen.

Iscenesætter Charlotte Munksø står sammen med Marianne Sørensen bag ideen til det forfriskende musikarrangement, der løfter komedien gevaldigt, og med Kevin Oliver Eagle på scenen som troubadour, er det de musikalske arrangementer der holder gang i bålets gnister. (…)

Gnisterne fra Kevin Oliver Eagles elguitar er til gengæld også små pletskud, for det er Eagles troubadour der understreger karakterernes gøren og væren, og det er Eagles strengeleg der tager MASKERADE fra 1724 til 2022.

Skrevet af: Casper Koeller, Sceneblog

STÆRKT SKUESPILLERHOLD

Tiden flyver nogle gange afsted. Ikke mindst i selskab med Grønnegårds Teatrets 2022 udgave af Ludvig Holbergs flere hundrede år gamle Maskerade. Det er sigende, smukt, og samtidig udstiller det mennesket på godt. Og på ondt.(…)

Med Charlotte Munksøs tekstbearbejdelse og iscenesættelse lykkes det igen at få plottet i Holbergs gamle stykke til fortsat at virke.

Det skyldes ikke mindst et stærkt skuespilhold med garvede og knapt så garvede kræfter på scenen. Hver især er de rigtig fine og en oplevelse værd: Fra Suurballes sure vrisne Jeronimus, som vil holde på former og dyder, til de sprælske unge nyforelskede spillet af Laura og Lukas, videre til Støvelbæks livsstykke Leonarda, til Christiane Gjellerup Kochs evigt unge Magdelone, og til den pligtopfyldende Arv, spilet af Mathias Flint. Hver især opfylder de til fulde deres respektive rolle og det samme gør Patrick Baurichter som Henrik. Sprælsk, skør, forførende.

Skrevet af: Henrik Sieben, Out&About

CHARMERENDE TEATERFORESTILLING UNDER ÅBEN HIMMEL

"Maskerade" er en både munter, hyggelig og charmerende teaterforestilling under åben himmel (…) Patrick Baurichter som gavtyven Henrik, Leanders tjener, leverer en meget vittig og charmerende performance

Skrevet af: Morten Buckhøj, mortenbuckhoj.dk

FESTLIGT OG FORNØJELIGT

Rollen som den skønne Leonarda virker som skræddersyet til Støvelbæks evigt flirtende, kært og koket underspillede, komiske talent i veloplagt samspil med Morten Suurballe som det herlige brokkeøre Jeronimus.

Også en superenergisk præstation fra unge Patrick Baurichter i rollen som tjeneren Henrik udløste stor, fortjent applaus under fremkaldelserne, denne premiereaften i perfekt outdoor-teatervejr.

Skrevet af: Jens Winther, Detskuduse.dk

SJOV SOMMERKÆRLIGHEDSKOMEDIE

Marie í Dalis kostumer er i det hele taget fantastiske og er på en gang i datidens ånd og moderniseret.

I Holbergs tekst forhandler de to fædre Leonard og Jeronimus, men hos Charlotte Munksø er det Leanders far Jeronimus og Leonoras mor Leonarda, der forestår forhandlingerne om at få smedet deres børn i hymens lænker.

Det er et skønt greb, for den gamle gnavne Jeronimus kan ikke helt stå for fru Leonarda i Anette Støvelbæks elegante skikkelse. Det er en urkomisk måde at vise, at der godt kan være erotisk liv i gamle huse. Morten Suurballe er skøn som stivstikkeren Jeronimus, der ikke vil se tingene fra ungdommens side. 

Charlotte Munksø har formået på en gang at opdatere det gamle oplæg og være tro mod det. Alle medvirkende gør det fortrinligt. Så smut i Odd Fellow Palæet og oplev en let og sjov sommerkærlighedskomedie.

Skrevet af: Pia Stilling, Kulturtid.dk

MAN GÅR IKKE FORGÆVES TIL "MASKERADE"

Morten Suurballes udgave af Jeronimus er en af forestillingens fineste, fordi han spiller på sit glatte ansigt - en glimrende figurtegning, som giver solidt afsæt til den gennemarbejdede rolle. (…)

Man går ikke forgæves til »Maskerade«, for Ludvig Holberg mærkes under det hele.

Skrevet af: Knud Cornelius, Frederiksborg Amts Avis

EN FREMRAGENDE MASKERADE

Patrick Baurichter illustrerer sin herre Leanders fremtid i en treakter, hvor han spiller alle roller og kører med klatten til publikums jubel. Samspillet mellem Morten Suurballe og Anette Støvelbæk udvikler sig til en underforstået flirt, som fuldstændig river masken af karaktererne.

Hans kone Magdelones maskerade-griller er en bihistorie, men Christiane Gjellerup Koch er formidabel, som en kvinde, der sagtens kan gennemskue sin mands farlige betagelse af den indtagende Leonarda.

...

Grønnegårds Teatrets Maskerade peger (således) både fremad og tilbage. Forældregenerationen har beklaget ungdommens dårskab stort set så langt tilbage, som vi har skriftlige kilder, og historien om den unge kærligheds sejr er nogenlunde lige så gammel. Den dobbelthistorie vedbliver vi at fortælle – og har gjort det (også) i dansk teater i 300 år. Sommeren 2022 får vi i hvert fald en fremragende Maskerade.

 

(POV International uddeler ikke stjerner i sine anmeldelser)

Skrevet af: Steen Blendstrup, POV International

EN FRYD

Morten Suurballe er en prægtig Jeronimus, der er velsignet med en forlystelsessyg viv, spillet med boblende humør af Christiane Gjellerup Koch. Deres søn Leander (indtagende fremstillet af Lukas Toya) slægter moderen på i den henseende, og har på MASKERADE forelsket sig i den charmante Leonora (besnærende gestaltet af Laura Skjoldborg), og hun i ham.

Hverken Jeronimus eller Leonoras elegante mor (vittige Anette Støvelbæk) er begejstrede for denne nye forbindelse, da de selv havde arrangeret ægteskaber for deres børn. Men Leanders tjener Henrik (en rolle, der giver dynamiske Patrick Baurichter lov til øse af sin alt for sjældent udnyttede humoristiske sans) udstiller herskabets dårskaber med støtte fra tjenestefolkene Arv og Pernille (talenterne Mathias Flint og Camilla Lau).

Kevin Oliver Eagle sørger for musikalsk assistance på scenen, og Steffen Aarfings æble-scenografi giver god mening i forhold til Charlotte Munksøs tekstbearbejdelse.

De medvirkende tager sig attraktivt ud i Marie í Dalis kostumer, og Charlotte Munksøs iscenesættelse sikrer et harmonisk ensemble, hvor alle har deres momenter

En time og 40 minutters MASKERADE er en fryd, og man glæder sig over, at Grønnegårds Teatret i det mindste har muligheder for at fortsætte deres virke, for undvære deres forestillinger kan man bare ikke.

Skrevet af: Michael Søby, CPH Culture

DER ER KÆLET FOR DETALJERNE

Lukas Toya og Laura Skjoldborg er skære og yndige og har deres egen svale elegance i Marie í Dalis overdådige væld af kostumer

[…]

Replikkunsten er finsleben. Charlotte Munksø har kælet sådan for detaljerne, at man hører fraser, der hører til i Molières, ja, i Shakespeares skylag. Så glansfuld er Holberg trods alt ikke, men det må være skønt for skuespillerne at afprøve dette vingefang.

[…]

Grønnegårds Teatret var i lykkestunderne længere ned ad Bredgade også skovtursteater, med madkurve i god tid før forestillingen og ingen pause. Man kigger som en besat ned over det lokkende Krakkort over København og Frederiksberg, overalt hvor grønt lokker. Man skal jo kun være heldig en gang. Dette gennem 40 år så nyudsprungne teater må ikke visne bort.

 

(Weekendavisen uddeler ikke stjerner i sine anmeldelser)

Skrevet af: Peter Johannes Erichsen, Weekendavisen

Tilmeld
Nyhedsbrev